Arne og hans datter Sara driver til dagligt Backlund Ecology, der bl.a. forhandler bæredygtige vandfrie eller ultra vandbesparende toiletter, kompostbeholdere, fermenteringsbeholdere, biokul m.m.
Arne Backlund er vores ekspert indenfor bæredygtige sanitære løsninger, og det er ham, som hjælper vores kunder med spørgsmål omkring deres nuværende og kommende toiletter.
Vi rådgiver i såvel små som store projekter og såvel private kunder som virksomheder, organisationer og kommuner vedrørende vandbesparende bæredygtig håndtering af materialestrømme fra bord til jord såvel vedrørende toiletløsninger, kompostering og fermentering som i form af spildevandsløsninger baseret på multifunktionel energipil og afløbsfrie pileanlæg.
Arne startede firmaet tilbage i 1986 sammen med sin far Berndt, hvor de blev inspireret af deres arbejde i tekstil- og konfektionsindustrien, hvor de forsøgte at minimere spild og udnytte hver en ressource.
Passioneret omkring metabolisme "fra bord til jord".
Specialist indenfor bæredygtige sanitære løsninger.
1986 - 1991
Rådgivning og systemeksport af tekniske løsninger og maskiner til tekstil- og konfektionsindustrien i Østeuropa i perioden 1986 - 1991.
Backlund Ecology blev i 1986 etableret som et agenturfirma under navnet A & B Backlund ApS senere ændret til Backlund ApS. Firmaet blev stiftet af Berndt Backlund og hans søn Arne Backlund og har fra starten været drevet drevet af visioner om og innovation vedrørende gode produkter for et bedre liv og en mere bæredygtig håndtering af materialestrømme.
Berndt havde en baggrund som ingeniør og økonom med speciale i såvel tekstil og konfektion som tekstil og konfektionsmaskiner og var indtil opstart siden 1959 salgsdirektør for den verdenskendte danske tekstilfarverimaskineproducent “Valdemar Henriksen A/S”.
Berndt havde ligeledes en stærk position og var meget respekteret for årtiers stor systemeksport af danske maskiner og løsninger til bl.a. Østeuropa og ikke mindst DDR og Polen.
Arne havde siden folkeskolen (hvor han skrev et læserbrev om fosfater i vaskemidler og afledte problemer for vandmiljøet) en stærk interesse i miljøforhold og miljøproblemer og en baggrund som aktiv i miljøbevægelsen NOAH og via studier på Københavns Universitetet vedrørende økonomiske og politiske regulative systemer og metabolisme (stofskifterelationer i og mellem mennesker og den øvrige natur i forskellige økonomiske og politiske systemer). Arne var optaget af løsning af miljøproblemer og etablering af regulative systemer til fremme af ressourcer i kredsløb (metabolisme) og reduktion af “affald”.
Det startede med international systemeksport ved salg af og rådgivning vedrørende maskiner, andet teknisk udstyr og systemløsninger til tekstil- og konfektionsindustrien.
Det var en tid med meget stor rejseaktivitet på over 100 dage om året pr. person og med deltagelse i mange udstillinger, symposier og egne arrangementer i især Tyskland og Polen men også i Bulgarien.
A & B Backlund ApS repræsenterede i årene 1986 - 1991 en række primært førende danske og svenske, men også en norsk, en vesttysk, en belgisk og en amerikansk producent af maskiner til tekstil- og konfektionsindustrien ved markedsføring og salg til DDR, Polen og Bulgarien. Blandt disse virksomheder var VALDEMAR HENRIKSEN A/S (HENRIKSEN A/S), ETON AB, CAMPEN A/S, Niebuhr A/S, AKAB AB, TITAN A/S og EWEX AB. Der var tale om stor rejseaktivitet, mange symposier og store udstillinger. Fokus var, ud over salg af maskiner og systemer, optimering af materialestrømme fx. i et tekstilfarveri eller i en konfektionsfabrik fra materiale til færdig beklædning. Ved fx tekstilfarverier blev spildevandsrensning lavt prioriteret bl.a. på grund af dårlig økonomi.
A & B Backlund skaffede i et virkeligt godt samarbejde med de danske og svenske producenter store millionordrer i især DDR i perioden og erfaringer fra systemeksporten, håndtering af materialestrømmede og arbejdet i et meget specielt økonomisk og politisk system indgår i en del af Backlund Ecologys nuværende foredrag og gæsteforelæsninger. Det var ligeledes fremadrettet et stort privilegium at have fået et så stort et indblik i den østeuropæiske planøkonomi´s regulative systemers negative indflydelse på slutprodukter og miljø uanset fremragende teknisk udstyr og dygtige medarbejdere i tekstil- og konfektionsindustrien. Det var trist at se så meget uforløst potentiale.
At få lov til at være med til at designe og optimere processer og forløb for etablering af en mere bæredygtig håndtering af materialer fra kilden til det færdige produkt - fra garn og stoffer til beklædningsgenstande og hjemmetekstiler var en spændende og givende erfaring, som kom til at spille en afgørende rolle for vores videre arbejde med andre genstandsområder (herunder toiletter, vand, spildevand, slam, tis og lort).
From Eton Systems AB Fashion Production Systems to BACKLUND ECOLOGY Ecological Sanitation
Vi erfarede dog også konsekvenserne af problematiske regulative systemer og dårlig økonomi, der blandt andet ofte forårsagede manglende tilgang til råvarer af høj kvalitet, fravær af godt design, dårlige salgskanaler og manglende fokus på miljøproblemer
Vores arbejde resulterede i perioden 1986 - 1991 i mange store millionordre til danske og svenske tekstil- og konfektionsmaskineproducenter.
Ud over markedsføring, salg af maskiner og systemer samt rådgivning var det spændende at medvirke til innovation vedrørende:
Det var et privilegium som repræsentant for så mange førende skandinaviske tekstil- og konfektionsvirksomheder - ikke bare at være med til at skabe en systemeksportsucces med at være med til at udtænke og realisere optimerede processer fra fx. skjortestof til den færdigt syede og pakkede skjorte - hvor skjorten som mål altid var for øje sammen med processens sideeffekter i form af affald, dårligt arbejdsmiljø mm.
Vi lærte så meget af vores kunder - tekstil- og konfektionsindustrien. De kunne berette om deres såvel tekniske såvel som markedsmæssige udfordringer (ofte helt umulige markedsmæssige udfordringer). De tekniske udfordringer bragte vi videre til vores producenter som så kunne arbejde med at raffinere eksisterende og skabe nye løsninger.
Det var stort på udstillinger at være med til at præsentere forbedringer og løsninger som nogle af de besøgende kunder havde givet vigtigt input til. På udstillingerne havde vi virkelig en god følelse af samhørighed, ikke mindst når vi delte en god frokost i en af vores op til 6 spise kabiner. Vi, vores producenter og vores kunder var lidt som en stor familie, hvor langsigtet og tillidsfuldt samarbejde var i centrum.
Udfordringen var at politiske systemer og økonomiske begrænsninger ikke kunne indfrie det fulde potentiale. Tekstil- og konfektionsvirksomhederne i DDR havde ikke råd til reservedele, de fleste havde kun tilgang til materialer af ringe kvalitet fra Sovjetunionen, og dette i kombination med manglende gode designere gjorde, som jeg jeg sammen med en af deres organisation udregnede, at de i worst case ikke engang kunne sælge deres færdigvarer til den rene materialepris. Mange af varerne blev solgt som del af “kompensationsforretninger”, hvor varerne blev solgt til spotpriser til især Østrig og Vesttyskland - og kan man frygte ofte endte som affald på lossepladser. Systemerne og tiden var ikke moden til at give økologi og bæredygtighed, den plads de har i dag og vil få i fremtiden (hvis der skal være en fremtid).
Vi blev hentet og bragt med Trabant eller Wartburg og vores leverandører blev gang på gang overrasket over at chaufføren var højtuddannet og ikke sjældent med større kendskab til dansk og svensk historie end de selv sad inde med. Ud fra en yderst privilegeret position fik vi lov til i mere end glimt at kigge ind i ikke bare de tekniske men også politisk og økonomisk regulative systemer.
I mange samtaler fra portvagt til minister fik vi forskellige indfaldsvinkler og brikker til et større billede af et dysfunktionelt system, hvor ofte meget dygtige mennesker ikke kunne realisere deres potentiale for en fælles bedre fremtid. Et sammenbrud syntes forprogrammeret.
Dårlige materialer og dårligt design gav med ypperste teknik dårlige produkter. For ofte var det forkerte materialer, der efter endt forarbejdning endte som produkter af tvivlsom værdi - og i værste fald som affald, hvis håndtering var indkalkuleret i maskinpriserne.
Teknik og viden var til stede gode råvarer og godt design manglede. Medarbejdere fra de firmaer, som vi til udstillinger mm. havde med på rejse, blev oftest meget overrasket over det høje uddannelsesniveau, som de mødte og lokale ansattes evne til at kompensere for manglende muligheder for køb af reservedele ved selv at dreje dem eller lignende på værkstederne.
Med vores store interesse for regulative systemer og adfærdsmæssige konsekvenser måtte nogle af vores firmaer dog også gribe i egen barm konfronteret med provisionsaftaler, som de selv havde sat op. Et blandt flere eksempler var at salg op til 1 million DKK udløste 10 % provision af totalbeløbet, mens et salg på 1 million kr. kun gav 5 % af totalbeløbet. En rabat på ned til 1 kr. kunne således udløse en ekstra provision på op til 50.000 kr., hvilken nok ikke var gennemtænkt og ønsket.
Med materialestrømme og politiske og økonomiske regulative systemer for øje sagde vi i A & B Backlund farvel til en totalt eroderet planøkonomi for forventningsfulde at gå ind i næste fase og nye områder i de fem nye tyske forbundslande.
Arbejdet og en stor system eksportsucces især i DDR blev afløst af en ny og beløbsmæssigt endnu større systemeksport til “De fem nye tyske forbundsstater”, men der var samtidigt tale om en overgang fra den ene suboptimale organisering og regulering til en anden med langt større beløb på spil - på tysk “Gefundenes fressen”, hvor det var forventet, at der i det tidligere Østtyskland i løbet af 20 år skulle investeres 600 milliarder kr. i spildevandsrensning.
1989 - 1993
Systemeksport af tekniske løsninger og anlæg samt drift af vandforsyning og spildevandssystemer med kloakering og renseanlæg i primært “De fem nye tyske forbundslande” i perioden 1989 - 1993
Fra DDR til BRD - Fra landet der var til landet der er - Fra Trabant til Mercedesløsninger.
De ændrede økonomiske og politiske forhold i det tidligere DDR indebærer tilførsel af meget store beløb til løsning af miljøproblemer i “De 5 nye tyske forbundslande”. Vi bliver ud fra vores store kendskab til området, godt netværk og store interesse i miljøforhold kontaktet af aktører vedrørende løsning af miljøproblemer. Vores fokus ændrer sig fra produktion af og materialestrømme for beklædning og tekstilier til materialestrømme forbundet med produktion af og forsyning med rent vand samt renset spildevand til såvel industri men især til kommunal spildevandsrensning med verdensførende dansk teknologi bl.a. organiseret ved etablering af et privat-offentligt samarbejde og selskab.
Backlund Ecology repræsenterede her firmaer som danske Krügers (i dag Krüger Veolia) tyske datterselskab, J.R.K.(dansk virksomhed med spildevandsrensning til bl.a. tekstilfarverier), samt de svenske Purac og VBB i
“De fem Nye Tyske Forbundslande”. Der var tale om meget stor systemeksport, hvor den største kontrakt dengang havde en værdi på over 1 milliard danske kroner. Det var projekter, der i høj grad blev omtalt i dansk presse på grund af deres omfang og økonomiske betydning.
Fokus var i høj grad på etablering og drift af kommunale vand- og spildevandsløsninger, herunder organiseret som “Kooperationsmodel” og “Betreibermodel”.
Kooperationsmodell Märkische Schweiz
Vandforsynings- og spildevandsprojekt Märkische Schweiz Tyskland
Kurzbetribermodell Stadt Altenburg
Rensningsanlæg Stadt Altenburg Tyskland
Wasserwirtschaft Wassertechnik 2/1995
I arbejdet med spildevandsløsninger var det helt centralt med udvidet spildevandsrensning for næringsstofferne N (kvælstof) og P (fosfor) inden udledning til vandrecipienter (typisk overfladevand som vandløb, søer og hav).
Også her var der tale om meget stor rejseaktivitet - for Arne på ca. 150 dage om året og med mange arrangementer i Tyskland med besøg hos et meget stort antal spildevandsforbund og byer i “De fem nye forbundslande” samt flere besøg i Danmark med potentielle tyske kunder samt repræsentanter for et ministerium.
Der var meget store milliardbeløb i støtte til kloakering og spildevandsrensning og støtten var procentuelt stigende med projekternes størrelse herunder omfang af kloakering. Det var interessant at få indblik i udformning og afholdelse af licitationer , og hvem der vandt med hvilke løsninger, hvordan og hvorfor. Med så store milliardbeløb i statsstøtte til bestemte områder og bestemte løsninger, var der store beløb til rådighed for bearbejdning af markedet og konkurrenter kunne tænkes ikke altid reelt at konkurrere i de enkelte licitationer.
Det var svært eller nærmere umuligt at modarbejde meget dyre, ofte overdimensionerede og overcentraliserede tilgange til transport og “rensning” af spildevand. Vi var nogle, der kaldte det “Mercedesløsninger”, hvor man ofte ude i det åbne land burde overveje, om man overhovedet havde brug for en bil (Transport - kloakering) men ikke i stedet skulle tilstræbe lokale mere enkle løsninger. Og jeg talte om at vi alle - fra ingeniører, arkitekter, entreprenører over beslutningstagere til borgerne som kommende brugere af systemerne - systematisk blev gjort til “kloakdyr”.
Vi har i foredrag og gæsteforelæsninger senere også fortalt om vores erfaringer med de regulative systemer som HOAI (Honorarordnung für Architekten und Ingenieure) med %-sats af totalsum og tilskudssystemerne, der frembragte de såkaldte “Mercedesløsninger” (som svar på forkert stillede spørgsmål), der hverken sikrede optimale løsninger og materialestrømme vedrørende håndtering af næringsstoffer eller accepterende præmisserne bedst mulige priser for anlæg mm. Erfaringer fra denne periode indgår også i flere af vore foredrag og gæsteforelæsninger og kan give indblik i og forståelse af, hvad der også har fundet sted andre geografiske steder og i andre sektorer. Unødvendigt teknisk komplicerede og dyrere løsninger kan ofte bedre betale sig på grund af støtteordninger og barrierer for andre mere enkle løsninger.
Hvad spørges der efter i licitationer? Kan man af formuleringerne se, hvem de er skrevet til eller skrevet af?
Er det, hvis det ikke var for HOAI, tilskudssystemer, sektorinteresser mm. økonomisk og økologisk mest meningsfyldt at spørge, hvordan vi får samlet og renset mest muligt spildevand inden udledning iht. grænseværdiere til recipienter?
Kunne man i stedet have spurgt, hvordan man forhindrer en mængde næringsstoffer i uønsket at nå vandrecipienter for i stedet ønsket at tilbageføres til den dyrkede jord?
Det sidste spørgsmål begyndte vi mere og mere at kigge og finde svar på i perioden - først via koncepter med multifunktionel energipil fra 1989/1990 og derefter også med kildesorterende toiletter fra 1993/1994 i arbejde med at finde alternative løsninger baseret på, hvor næringsstofferne primært kommer fra - fra bord til jord - (tis og lort fra toiletter) og at de er ressourcer (næringsstoffer og jordforbedringsmateriale) og ikke affald.
En ledetråd blev igen som i foregående periode med fokus på materialestrømme, at mennesker ikke af naturen er “kloakdyr”, og at mennesker med to udgange (tis & lort) ikke uden reflektion pr refleks skal konstruere toiletter med kun en indgang, kloakker og renseanlæg men gentænke toilettet som også et (behageligt) hjælpemiddel til gødningsproduktion, energi og jordforbedringsmateriale, der ikke pr. automatik skal transporteres i kloakker og “renses”.
Mere om den fortsatte historie og rejse fra 1993 på vej.
© Copyright 2021. All Rights Reserved.
